tirsdag den 6. maj 2008

Peters småkager

Flere har spurgt om opskriften på de italienske mandelkager, Peter havde bagt til mit jubilæum. Den kan ses her:
http://www.italy.dk/mad/cantucci-0702.htm

onsdag den 16. april 2008

Jubilæum

Mange tak for alle de mange gaver og lykønskninger, jeg fik på min jubilæumsdag den 15. april 2008. Tak for talen, tak for gavekort, blomster, vin og øl og cola, dejlig creme, musik og chokolade, smykke mm.

25 år er lang tid, men tiden har ikke føltes lang. Arbejdet har ikke været det samme ret lang tid ad gangen. Gode kolleger og samarbejdspartnere har gjort hverdagen afvekslende og garanteret, at det aldrig har været kedeligt.
Jeg håber, jeg i det meste af det, jeg har arbejdet med, har arbejdet for helheden i biblioteket. Nu skal mit helhedssyn så udvides til at omfatte hele forvaltningen, men jeg lover, at jeg ikke glemmer biblioteket.
23 ting er jeg ikke helt igennem, men en blog har jeg dog fået lavet - og nu slår det mig lige, at jeg kan bruge den til at skrive om de erfaringer, jeg kommer til at få i forbindelse med skiftet til Solsiden. Vi er så småt i gang. Det bliver helt sikkert både sørgeligt, svært, sjovt ...

onsdag den 5. marts 2008

Så fik jeg også et rssfeed ind på min side

Mon det så også bliver opdateret? Vi får se

lørdag den 23. februar 2008

Bare man læser hjælpen

så kan selv jeg finde ud af at få lagt et favoritlink på del.icio.us

Sideelement på bloggen

Jeg fandt ud af at føje et link til. Der kommer sikkert flere. Men et rss-feed???

I gang igen

Laaang pause i arbejdet med 23 ting. Hovedet har været fyldt med it-omlægning. Der er ikke gang i ret meget på den front, så nu skal det være. Opgaverne bliver forhåbentlig ved med at være der, selv om projektet officielt er slut. Måske kan noget af det, jeg forhåbentlig får lært også bruges på Solsiden.

Jeg har kigget på Google-talk, der er ikke mange at snakke med sådan en lørdag formiddag!
På min igoogle side har jeg tilføjet et par rss-feeds (til dem der var der i forvejen). Det kunne være smart, hvis man kunne hive sine feeds fra bibliotekssystemet herind. Det kan jeg ikke finde ud af, så jeg må spørge nogen af "de vise mænd", hvad der skal til.

mandag den 8. oktober 2007

Lesson no 1

Første lærdom er gammel! - læs opgaven før du går i gang. Det forsømte jeg, så derfor har mit første indlæg ingen etiket. Gad vist om jeg kan finde ud af at tilføje ??